Alaska´s fabrik historie
Vi er en kemisk produktionsvirksomhed, der blev grundlagt i 1990 på Langeland.
Siden starten har vi specialiseret os i at blande og lønfylde forskellige væsker for industri og detailkæder i både ind- og udland, men laver nu fortrinsvis specialproduktioner for virksomheder, som de sælger som deres eget private label.
Vi tager os af hele processen lige fra at fremstille, blande, fylde til at etikettere og pakke dine flydende væsker og har igennem årene hjulpet mange virksomheder med at realisere deres drøm om at producere deres egne produkter.
Måske er du iværksætter og står med en færdig opskrift på et flydende produkt eller en creme, men mangler produktionsapparatet til at fuldføre ideen?
Det er her Alaska kommer ind i billedet, idet vi tilbyder at gøre din ide til virkelighed ved at producere og pakke dit produkt, så du slipper for at investere i dyre maskiner.
Træk på vores ekspertise og lad os rådgive dig om, hvordan du blander dit produkt og finder frem til den bedste og mest hensigtsmæssige måde at emballere det på.
Vores moderne og fuldautomatiske produktionsanlæg kan klare store som små opgaver.
Vores nyrenoverede fabrik er brand- og miljøsikret og står klar til at håndtere store som små opgaver. Med vores moderne og fuldautomatiske maskiner kan vi således påfylde, lukke, etikettere og pakke beholdere i størrelser fra 15 ml til 25 liter.
Vi er kendt for at levere høj kvalitet, være fleksible og pålidelige. Det betyder, at produktionerne på vores fabrik er forhold, som kun vi og vores kunder kender til. Dertil kommer, at vores moderne teknologi og kompetente og rutinerede medarbejdere sikrer, at vi altid fremstiller dine produkter helt efter dine forskrifter og specifikationer.
Vi har alle nødvendige miljøgodkendelser, og vores sikkerhed er i top.